Drømmer I også om sol og strand?

Vores “lokale” strand på Oahu

Nu hvor efteråret har ramt Danmark, begynder jeg at længes ekstra meget tilbage til Los Angeles, som ligehar haft hedebølge og masser af dage med strandvejr. Eller tilbage til en af de mange vidunderlige strande, som vi var så heldige at besøge på vores rejse rundt i verden. I det hele taget trækker rejsetrangen nok for mange af os, og med en noget lunken, dansk sommer, så er jeg nok ikke den eneste, der drømmer mig tilbage til varmen:-)

Los Angeles har vitterligt nogle af de skønneste strande, vi har oplevet, men derudover er der særligt to steder fra vores rejser, hvor strandene var helt fantastiske…

Hawaii/Oahu

Det var nok rejsens vildeste strande. Når man kører øen rundt, så kommer man forbi den ene smukke strand efter den anden. Alle med blødt, hvidt sand og krystalblåt vand. Bogstavelig talt og uden at overdrive det mindste. Samtidig har man alle steder bjergene i baggrunden. Det er temmelig idyllisk.

Vi boede ved en lille bugt på vestsiden af øen, en by med ingen turisme og derfor primært lokale på stranden. Der var bølgebrydere, så det viste sig at være nok den mest børnevenlige strand på hele øen. Temmelig heldigt, når vi nu var der med to små børn. Dog syntes hajerne også, at den var børnevenlig – i sidste periode af vores tur, svømmede en gravid tigerhaj rundt i det lave vand! Og da hajer kan være lidt mere aggressive, når de venter sig, måtte vi lige forbi nogle af de andre strande i den periode. De var lige så smukke og havde lige så blødt sand, men bare lidt vildere vand. Ungerne kan lege i timevis i sandet, så selvom vi ikke kunne bade så meget, var det ikke et problem at få tiden til at gå.

Costa Rica

Der er mange forskellige strande og steder i Costa Rica, men vi forelskede os fuldstændigt i byen Tamarindo, som ligger ud til Stillehavet. Det er en ren turistby, som dog også er fyldt med expat-familier fra hele verden. Derfor var der i den lille by både en engelsk skole, en dansk-inspireret café (ejet af en tysker) og et vaffelsted med australsk islæt. Og så var der jo stranden, som bare var så skøn. Flad og fyldt med de smukkeste skaller og steder med sten, som ungerne elskede at kravle rundt på, og så er vandet ikke for vildt. En helt perfekt kombination.

Men det fedeste var, at der lå restauranter helt ned i sandet lige ved byen… Det betød at vi om eftermiddagen/aftenen kunne sætte os ned og få en (billig) drink og lidt aftensmad på stranden, og børnene kunne lege i sandet lige ved siden af os. Nå ja, og så var der hver aften den mest vidunderlige solnedgang. Lige der på stranden. Det var bare et sted, hvor det hele gik op i en perfekt enhed. Jeg har skrevet en del om Costa Rica på bloggen tidligere,læs mere om Tamarindo her.

Ville man have en mere rolig strand uden for mange mennesker eller andet gøgl, så kunne man bare køre et par minutter ud af byen. Der kunne man finde strande uden restauranter og med meget færre mennesker.

Det sted skal vi helt sikkert tilbage til engang, når coronaen ikke længere sætter dagsordenen! Og heldigvis er der jo ikke så langt til Costa Rica, når er tilbage i L.A.:-)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen